KH Helmig er det femtende studiealbum fra den danske sanger og ...
wikipedia - 27 Dec 2022KH Helmig er det femtende studiealbum fra den danske sanger og sangskriver Thomas Helmig, der blev udgivet den 1. november 2013. Det udkom fire år efter den kommercielle succes med albummet Tommy Boy (2009). Tilblivelsen af KH Helmig var præget af en organisk indspilningsproces, og albummets tekster kredser om emnerne tid, kærlighed og døden.